Outdoor Gaming

Nu kan vi også game ude

Outdoor Gaming går ud på, at man ved hjælp af Laser-taggere og en app på sin telefon gamer i virkeligheden. Man inddeles på hold, hvor det gælder om at få fat på gode våben, shield og med-kids ved de airdrops, der falder ned på jorden. Det hele styres fra en Evotag-appen, hvor man ser et kort over området med baser, air-drop, våben, medspillere m.m. Når man skyder modspillerne, kan det høres på telefonen, som sidder fast på armen i en holder.

Der kommer sved på panden og samarbejdet bliver en vigtig faktor, når man skal nedkæmpe fjenden i kampen om æren. Man kan være med som barn, voksen og som familie. Det kræver at alle har en telefon med Evotag-appen og internet udenfor wifi, og hvor appen har adgang til GPS-signalet og Bluetooth. Jo nyere telefonen er, des bedre fungerer appen.

Vi vil typisk befinde os i skov eller på legeplads i gåafstand fra hallens P-plads, hvor vi mødes for at gøre spillerne klar.

Træning foregår ikke på faste tider, men bliver annonceret på vores Facebookside. Træningen foregår primært i weekender. Man tilmelder sig nederst på denne side til den specifikke dag og tidspunkt. Man kan til træningen vælge at købe et 20-timers-kort til 350 kr eller betale 25 kr pr time. Der kan betales kontant med aftalte penge eller via Mobilepay. Klippekortene kan også købes ved Spar Borbejrg.

Vores sponsorer

Følg os på Facebook

Priser, tilmelding og betaling