Borbjerg eSport

eSport står for Elektronisk sport. Du går til eSport for at forbedre dit spil, træne dine færdigheder, blive dygtige til at samarbejde og her er særligt en god spil-kommunikation med til at forbedre spillernes chancer for at klare sig godt. Det gælder primært om at have det sjovt og at føle sig som en del af en godt fællesskab.

Man er velkommen til at komme og prøve at være med til Borbjerg eSport 2 gange gratis, før man beslutter sig for at tilmelde sig, så længe der er pladser på holdene.

I maj 2018 stod et helt nyt eSports-lokale klart i Borbjerg-Hvam Kultur- og fritidscenter. Vi har i dag 14 computere, fede stole og en indbydende stemning, som ugentligt tager imod ca. 25 børn, der lærer nye skills og har det sjovt i fællesskabet. Vi har også 3 PS5´ere med 6 gamerlænestole, hvor man f.eks. kan dyste i FIFA.

I Borbjerg eSsport tilmelder man sig et hold med et specifikt spil. Man skal selv have en konto til spillet. Hvert hold spiller en gang om ugen. Der holdes en pause halvvejs, hvor det er muligt at få sig rørt eller få lidt at spise. Information om de forskellige hold findes nederst på denne side.

Netcafé

I skolernes ferier holder eSport som foreningsaktivitet også fri. Der vil dog nogle dage i ferier og weekender blive holdt Netcafé. Det vil fremgå af Borbjerg eSports facebookside, når der er Netcafé. Prisen er 20 kr pr time for én computer, der kan også købet et 20-timers klippekort til 300 kr. Klippekortet er personligt.

Netcafé til fødselsdagen

Netcaféen kan åbnes i forbindelse med private arrangementer som f.eks. fødselsdage. Her er nogle priseksempler:

Leje af 13 computere og 3 PS5 i 2 timer: 320 kr

Leje af 13 computere og 3 PS5 incl. instruktør i to timer: 520 kr

Leje af 13  computere og 3 PS5 incl. leje af hallen eller gymnastiksalen og et lokale til spisning i to timer: 800 kr

Leje af 13  computere incl. instruktør i to timer og incl. leje af hallen eller gymnastiksalen og et lokale til spisning i to timer: 1000 kr

Borbjerg LAN

Vi afholder LAN 2 gange årligt med 128 pladser hver gang. Deltagerne skal som minimum være startet i 1. klasse. Vi har dog også voksne gamere. Du medbringer egen computer/PlayStation, spil, forlængerledning, netværkskabel (10-15 meter) og overnatnings-gear. Man må genre medbringe gamerstol ellers kan man låne en almindelig stol. Husk at computeren skal have spillene downloadede inden og have eventuelle opdateringer hentet inden LAN.

Ønsker man at sikre sine børn en  plads til LAN, vil der ca. en uge før tilmeldingen åbner, blive lagt en frivilligliste ud på vores facebookside. Melder man sig som voksenfrivillig, får man reserveret en plads til sit barn/sine børn. Man melder til som alle andre, man er blot sikret en plads. Tilmeldingen foregår nederst på denne side.

Vores Pladssponsorer

Priser, tilmelding og betaling