Book en lokal guide2019-01-10T16:14:40+01:00

Book en lokal guide

Nysgerrig?

Er du blevet nysgerrig efter at se lidt nærmere på Borbjerg-Hvam, kan du nemt og uforpligtende booke en lokal guide til at vise rundt.

Det eneste du skal gøre er at vælge den guide, som ved mest om det, der betyder noget for dig og din familie. Når du trykker BOOK MIG sender du guiden en mail.

Fortæl hvem I er, hvad I interesserer jer for samt sådan cirka hvornår I gerne vil have en uforpligtende rundvisning i området. Når du har sendt mailen, kontakter guiden dig, så I kan lave en konkret aftale omkring besøget.

Jens Lindbjerg

Jens er født og opvokset i Borbjerg, hvor han er fritidslandmand. Med 90 km til sin arbejdsplads i Farre ved Jens alt om at pendle og om den kommende motorvej. Er næstformand for borgerforeningen.

Lene Kjeldsmark

Lene er født og vokset op i Borbjerg, hvor hun i dag bor i parcelhuskvarteret på Vibevej. Hun har tre børn på 6, 17 og 19 år og arbejder i Borbjerg Sparekasse. Er bl.a. glad for badminton.

Vibeke Møller Pedersen

Vibeke har boet i Borbjerg-Hvam siden 2002. Vibeke er uddannet pædagog og med en familie på fire, ved hun en masse om børnepasningen i området. Medlem af Borgerforeningens bestyrelse.

Jesper Schrøder

Jesper er født i Borbjerg, hvor han i dag bor på en landejendom med sin kone og to teenagere. Tidligere centerleder i Kultur- og Fritidscentret. Løber, dyrker fitness og er indoor cycling instruktør.

Jørgen Thusgaard

Jørgen har boet i Hvam siden 2007 og har tre børn – en i børnehave og to i skolen. Familien er aktiv i en række foreninger, bl.a. i børnehavens og borgerforeningens bestyrelse.

Martin Faurholt

Martin er skoleleder på Borbjerg Skole og kender derfor alt til skole og SFH i området. Han viser gerne rundt i de flotte faciliteter. Skolen har omkring 180 elever fra 0. – 7. klasse.

Gitte Linde

Gitte og hende familie valgte at flytte fra Holstebro til Borbjerg, da børnene skulle i skole. Familien er flittige brugere af faciliteter og naturen i området. Gitte kender mulighederne for aktive børnefamilier.

Per Madsen

Per flyttede med familien til Borbjerg i 1979 uden at kende noget til området. Var en af drivkræfterne i etableringen af Kultur- og Fritidscenteret. Ved alt om, hvad sammenhold betyder for et lokalområde.

Bent Hedegaard

Efter studier, jordomrejse mv. er Bent vent tilbage til fødegården uden for Borbjerg med familien. Han driver gården som økologisk deltidsbrug og er aktiv i mange foreninger. Ved alt om Borbjergs historie.

Go to Top