Plads til store drømme
Familie Lundgren Johannesen bor så langt ude på landet, at her hverken er gadelygter eller naboer i nærheden. Til gengæld er her plads og muligheder i rå mængder for familien på fire.
Et hus på 187 kvadratmeter, en have på 2000 af de samme og udsigt til bakker, skov og rådyr, der kigger forbi, var en drøm for Dina Johannesen, da hun læste på pædagogseminariet i Holstebro sammen med sin mand Philip. Parret boede dengang i en lejlighed i Dyssegården og havde masser af naboer og trafik omkring sig. Philip var vant til bylivet, da han var vokset op i Lind ved Herning. Dina derimod kom fra Boddum i den sydlige ende af Thy, hvor der både er højt til loftet og langt ud til siderne.Så da muligheden viste sig med en landejendom uden for Borbjerg, slog Dina til. Hun fik Philip med på ideen, selv om han var lidt skeptisk.
– Det var nyt for mig at skulle bo uden naboer omkring sig, men vi aftalte at give det fem år. Så skulle vi vurdere, om det nu også var her, vi skulle bo, siger Philip Lundgren Johannesen, der i dag arbejder som pædagog på en døgninstitution for voksne i Herning. Det er nu seks år siden, og familien er siden udvidet med Emil på fem og Magnus på to år, og de bor stadig på ejendommen – nu med planer om at udvide.
– Ja, vi har kig på et træ i haven, hvor der er plads til et godt udkigstårn. Det skal vi have bygget, siger Philip. I det hele taget var det den gode plads, der overtalte Philip.
– Vi fik det hele for 1,2 millioner kroner. Det er vel det samme, som en halvstor lejlighed koster inde i Holstebro, siger han.
Dina Lundgren Johannesen er også glad for, at valget faldt på Borbjerg. Dels arbejder hun som pædagog i skolens SFH, dels ligger Borbjerg stort set midt imellem Herning og Sydthy, så der er lige langt til begge hold bedsteforældre. Eller lige kort. For afstandene afskrækker ikke.
– Det føles ikke som langt væk. Det handler jo bare om planlægning, siger Dina og tilføjer, at bedsteforældre tæt på ikke er en forudsætning for at slå sig ned på landet.
– Det er altid nemt at finde barnepiger, og børnene kender jo hinanden fra skolen, siger hun.
Netop en mindre skole, hvor alle kender hinanden – og tager sig af hinanden – er vigtig for Dina.
– På skolen i Borbjerg har alle en skoleven, og jeg synes, det er vigtigt, at børnene lærer at være sociale på en ordentlig måde. De lærer at tage hensyn til deres omgivelser, og det sætter vi pris på, siger hun.
At lokalområdet også sætter pris på tilflyttere mærkede Dina og Philip, da de flyttede ind. Borgerforeningen bød personligt velkommen, og det var i det hele taget nemt at falde til og få en lokal omgangskreds.
Mødregruppen gav sig selv, da Emil kom til, men mændene fandt også hurtigt sammen og lavede en ”Øl klub for fædre” – kun for mænd.
– Der er ingen tvivl om, at man både har friheden til at være sig selv og alle muligheder for at tage del i fællesskabet. Her er rigtig mange foreninger, som man kan engagere sig i. Og mangler man noget, kan man bare starte op og se, om andre vil være med, siger Dina.
Selv er hun med i et teaterudvalg, mens Philip i tre år var medlem af borgerforeningens bestyrelse. I dag er han spinning-instruktør i fritidscentret.
Man kan jo blive helt forpustet over aktivitetsniveauet, men for både Dina og Philip er det vigtigt at slå fast, at det er lysten, der driver værket.
– Det handler jo bare om at finde balancen og deltage i det, som man har overskud til, siger Dina.
I sensommeren nyder familien først og fremmest naturen omkring ejendommen, den store have og det nærliggende område med masser af fredede gravhøje.
At bo på landet giver også tid og frihed til bare at være familie.