Fra hummer til gårdbutik

Morten Wang Pedersen flyttede fra en lille taglejlighed i Holstebro langt ud på landet for at gøre en gammel drøm til virkelighed. Nu har han både gårdbutik, kone og børn – og en udsigt der er bedre end de flestes.

Da vi skal tage et billede af familien Pedersen fra Trabjerg uden for Borbjerg, tager Morten resolut et svin på nakken. 50 kilo på den ene skulder, og Emil på 6 år på den anden. Morten Wang Pedersen er vant til at tage fra.

Da han var udlært butiksslagter hos Slagter Berthelsen midt i Holstebro, tog han til New Zealand for at få luft under vingerne som medhjælper på en kvægfarm. Tilbage i Danmark igen boede han i en lille lejlighed i Holstebro på 42 m2 med skråvægge, så pladsen var trang. Så da ejendommen på Øster Trabjergvej 3 i det yderste hjørne af Borbjerg Sogn blev sat til salg i 2005, var Morten ikke længe om at slå til. Her kunne han igen få luft under vingerne. Bogstaveligt talt endda. For gården ligger på et af de højeste punkter i kommunen, med en storslået udsigt i mange retninger. Ikke underligt hedder gården ”Højgaard”. Siden mødte han Lene som hurtigt blev til Lene Pedersen. Hun er lærer og boede dengang i en lejlighed på 4. sal i Skive.

– Og da Morten ikke ville med på 4. sal, så måtte jeg jo tage med herud. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt, siger Lene, mens parrets to drenge, Mads på 2 og Emil på 6 år lige skal have styr på iPad’en.
For Morten var det ikke så fjernt at flytte til Trabjerg, da han er vokset op i Mejrup længere inde mod Holstebro.

– I dag er Mejrup mere eller mindre en del af Holstebro. Men her er det stadig, som det engang var i Mejrup, siger Morten og henviser til fornemmelsen af lokalområde og samhørighed.
Selvom gården ligger et par kilometer fra Borbjerg, er både han og Lene ikke i tvivl om, at de er en del af lokalsamfundet i hele Borbjerg-området.

– Vi kender jo de fleste derinde, og det er også der Emil går i børnehave. Og har man børn, lærer man ubetinget mange at kende. Der er faktisk rigtig mange børn i området, siger Lene, der til daglig arbejder som lærer på en skole i Struer.

Mens Lene og børnene bevæger sig rundt hver eneste dag, er Morten mere hjemme på gården. Af gode grunde. I en tidligere stald har han nemlig indrettet eget slagteri og gårdbutik med hjemmelavede kødprodukter – Højgaardens Kød og Pålæg.
I ugens løb slagter han og forarbejder – og om fredagen sælger han i butikken.

– Jeg nyder at kunne arbejde på den måde. Og får jeg brug for at koble af, kan jeg bare gå en tur i naturen udenfor. Det er en god måde at være selvstændig på, siger Morten.

Gårdbutikken lever ikke af strøgkunder, for man skal i høj grad kende vejen for at finde butikken. Men til gengæld er kunderne trofaste og kommer igen og igen, når de først har været forbi.

– Alle i Borbjerg og omegn ved, at det er Morten der er slagteren i området. Det betyder, at de bakker op. Samtidig kan de være sikre på kvaliteten, siger Lene ikke uden stolthed på Mortens vegne.

Hvordan forretningen udvikler sig, ved ingen endnu. Der er god plads til udvidelse, men Lene og Morten tager det stille og roligt. De bygger om lidt ad gangen – mulighederne er der – og de løber ingen steder.

Har man børn, lærer man ubetinget mange at kende. Der er faktisk rigtig mange børn i området.