Første gang de kørte forbi

Da familien Stefansen og Pind i 2005 købte en faldefærdig gård udenfor Borbjerg, kendte de intet til området, hvor de slog sig ned. I dag har de i den grad slået rod og skabt en oase med plads til både børn og store drømme.

Første gang kørte de forbi. De kunne ikke tro, at den faldefærdige rønne langt ude ad en markvej, kunne være den lystejendom, Casper var faldet over på nettet, da han søgte en landejendom i det vestjyske.

Efter otte år i Aarhus med studier og arbejde som henholdsvis bygningskonstruktør og pædagog, ville Casper Pind og Janni Stefansen gerne tilbage til Lemvig-området, hvor de begge var vokset op. Det var også her, deres forældre stadig boede, hvilket ikke var uvæsentligt, da  parrets første barn var på vej og kunne dukke op når som helst. Janni og Casper ville gerne bo tættere på bedsteforældrene. Så turen gik fra øst mod vest. Tilfældigvis havde Casper fundet en ejendom i Trabjerg mellem Skave og Borbjerg på nettet.

En fredag på vej fra Aarhus til Lemvig kørte Janni og Casper som altid gennem Skave. Men det var absolut også det eneste, de kendte til området. Borbjerg kunne lige så godt være en by i Rusland. De havde aldrig hørt navnet. Så da de drejede fra hovedvejen mod Borbjerg og Trabjerg, kørte de ind i totalt ukendt område.
Efter at være kørt forbi ejendommen på Øster Trabjergvej, måtte Casper og Janni vende om og erkende, at det var den slidte ejendom foran dem, der var til salg. Og var det ikke kærlighed ved allerførste blik, så skulle der kun en tur rundt om stuehus og lade til, før Casper var solgt.

– Han var simpelthen forelsket i mulighederne, som han straks så for sig, siger Janni – uden jalousi i stemme.
Samme lørdag tog de forældrene med til Trabjerg og drak bagefter en kølig fadøl i haven ved Borbjerg Mølle Kro for lige at vende mulighederne med den gamle ejendom. Om mandagen var den købt som et ægte håndværkertilbud.

– Vi vidste, at der lå rigtig meget arbejde foran os. Men vi besluttede at bo her i et år, før vi ville gå i gang med at renovere. For hvis vi nu ikke kunne falde til i området, så ville det være ærgerligt, at have brugt alt for meget energi på at sætte i stand, siger Casper.

For en ting er selve boligen. Noget andet og for familien lige så vigtigt, var omgivelserne og naboerne.

– Vi boede i samme opgang i Aarhus i otte år, og alligevel var der naboer, som vi ikke kendte, siger Janni.
Et halvt år efter handelen var huset klar til indflytning. Familien, der nu var forøget med Laura, rejste vestpå. Foreløbig for et år.
Efter 14 dage i Trabjerg kom den første invitation til ”gadefest”, og naboerne kom forbi for at høre, om der var noget, de kunne hjælpe med.

– Vognmanden kom med en gravko, når der var brug for det, og sådan er det hele vejen igennem. Det er meget nemt at blive integreret her i området, siger Casper og tilføjer, at familien hurtigt besluttede sig for at blive. Den store renovering gik i gang.

Casper er sikker på, at flere af naboerne gennem tiden har kigget lidt medlidende på familien, fordi renoveringsopgaven var så stor, som den var – og stadig ikke er helt færdig efter ti år. Den del af det oprindelige stuehus, der skal være børnenes værelser, er stadig én stor byggeplads.

– Det har været et bevidst valg for os, at vi ikke ville knække nakken ved at gå for hurtigt frem. Der har skullet være tid til at være familie samtidig, siger Casper.
Laura, der i dag er ni år, var kun ½ år, da familien flyttede ind, og siden er Jeppe på syv kommet til. De er vokset op med ombygningerne som en helt naturlig del af familiens liv.

– Jeppe ved godt, at mørtelen skal blandes i forholdet én til fire plus lidt vand, siger Casper, der hurtigt bliver korrigeret af Laura: Forholdet er én til fem.
Og gennem årene har den vaklende rønne forvandlet sig til en smuk perle, der emmer af personlighed og solidt håndværk. De indvendige døre har Casper selv konstrueret af forskallingsbrædder, komfuret er bygget op af køreplader, så det ligner et gammelt brændekomfur, det nye badeværelse er forsynet med træk og slip og en håndvask fra en gammel skole.

Også den store have er fyldt med forskellige terrasser, bålplads og kroge med plads til leg og hygge.

– Vi prioriterer familielivet rigtig højt, og det har vi god plads til, siger Janni.

Prioriteringen af familiens ve og vel betyder også, at både hun og Casper spiller aktivt med i hele lokalområdet. Casper har som grundlæggende filosofi, at går børnene til fodbold, håndbold eller badminton, så melder han sig som træner.

Selvom Janni og Casper ikke nåede længere vestpå som forventet dengang for ti år siden er en del af bedsteforældrene alligevel helt tætte på. Caspers forældre fra Lemvig blev nemlig så fascineret af området, at de nu har købt hus og slået sig ned i Borbjerg, få kilometer fra familien i udkanten af skoven på Øster Trabjergvej.